onsdag den 30. januar 2013

New in - Kaleido



Da jeg i sidste uge var forbi HAY smuttede der lidt mere med hjem. Nemlig disse Kaleido fade, i geometriske former, der kan mixes og matches, da de kommer i et væld af størrelser, former og farver. Synes de er super fede, og farverne er så fine. Lige nu står de og ser pæne ud på spisebordet, men forestiller mig at de måske skal bruges til smykkeopbevaring og en til at ligge nøgler i, i entreen. Men de kan jo også bruges til 1000 andre ting. Jeg havde store problemer med at vælge, der var næsten for mange muligheder. Men det fede er jo at man kan forny, med nye størrelser og/eller farver. Prisen er for X- small 79,00kr og Small 149,00kr og de kan købes lige her.


mandag den 28. januar 2013

New in - Cactus



Det forholder sig sådan, at jeg på ingen måde er god til planter, de eneste blomster/planter der overlever herhjemme er orkideer og kaktusser. Derfor skete det uundgåelige, mit oliventræ døde, ihvertfald tabte det alle sine blade, og kom til at se lettere ynkeligt ud. Men nu er det udskiftet med en stor fin og meget grøn kaktus. Vi er blevet fine venner og er sikker på jeg nok skal kunne få det til at overleve længe. (kaktus og kæreste er dog knap så gode venner, da hjembringelsen gav både stik og blødende rifter). Jeg tænker at den skal så på vores hems, når vi om ca 2 uger får vores trappe. Der er nemlig masser af sol hele dagen, hvilket selvfølgelig kræver, at solen ret faktisk skinner. Men jeg er fuld af optimisme :)

søndag den 27. januar 2013

Easy DIY for hyacinths



Lige til at gå til DIY opbevaring af hyacinter eller andre blomster; rengjorte metal dåser fra eksempelvis hakkede tomater.  Meget let og ganske gratis (hvis man alligevel skal bruge indholdet selvfølgelig). Og de fine metal dåser kan jo bruges til tusind andre ting også, jeg laver en collage i den kommene uge, med masser af ideer hertil.

lørdag den 26. januar 2013

New in - brushes



Har været på lyn shopping, hvor disse fine opvaskebørster røg med hjem. Faktisk var det kæresten der fandt dem, og mente de skulle med hjem, og jeg var helt enig. Fine er de ihvertfald, og når nu vi alligevel skal have en masse praktiske ting fremme, kan de jo ligeså godt, se lidt fine ud også. Købt hos HAY for 29,00 kr pr. stk.

fredag den 25. januar 2013

4 x DIY in WOOD






Lidt inspiration til DIY projekter i træ. Jeg tror jeg vil spørge handyman kæresten, om han ikke vil fikse sådan nogle fine knager, som på det øverste billede, jeg er sikker på, at de vil se top lækre ud på badeværelset, evt. i en vild pang farve. Er også helt tosset med vinkasse/klipse reolen, men der er desværre ikke rigtig plads til den nogle steder herhjemme.

torsdag den 24. januar 2013

2in1 posters





Plakat med indbygget lampe og ur! Hvor cool er det lige? Rimeligt meget, hvis du spørger mig.  De er pæne, sjove og ikke mindst har de en ganske brugbar funktion. Win-win.

De er fra Areaware og koster 1199,00 kr og kan købes lige her og her.

tirsdag den 22. januar 2013

Bedroom








Snapshots fra soveværelset, som vi lavede om i sommers. Før var stort set hele vores første sal, et stort rum, men så blev der sæt vægge op, spartlet og malet, og nu har vi et skønt soveværelse, som er holdt næste udelukkende i hvid, sort og grå. De eneste farver, er det turkis Nixon ur og skærmen på Mr. P lampen, der er pink. Og så står yndlinglampen der, lige midt i det hele mellem vinduerne, selvom der ikke helt er plads til den. Men der gør ikk noget, for den er bare skøn alligevel, den var virkelig et godt køb. Det galvaniserede tøjstativ med store hjul, har handyman kæresten lavet, og det har han gjort godt. Den ser drøn flot ud, der kan være masser af tøj derpå, og den kan køre på de store hjul (ikke at man ofte har brug for det, men sejt alligevel). Det eneste der nu mangler, er en lampe i loftet, men jeg har bare ikke mødt den helt rigtige endnu, men mon ikk det kommer.

mandag den 21. januar 2013

WANTED - Apron


Jeg er forelsket! I dette mega lækre, stribede forklæde fra Ferm Living. Egentlig er det jo gået meget fint i køkkenet uden forklæde, indtil nu. Men jeg tror ligesom bare ikke jeg kan hverken bage boller eller lave aftensmad i fremtiden, hvis jeg ikke får det. Godt det er min fødselsdag indenfor (rimelig) overskuelig fremtid. Hvis der er andre der deler min forelskelse, koster det 30 € og kan købes lige her.

søndag den 20. januar 2013

DIY Candle holders







Jeg er storforbruger af stearinlys, de skaber bare så meget hygge og varme, især her om vinteren. Men jeg skifter jævnligt rundt, og bytter ud i lysestagerne, så der kommer noget nyt at se på. Og man kan jo med fordel selv lave diverse lysestager. Jeg tror jeg indenfor nærmeste fremtid vil forsøge mig med nogle i beton, men er også lidt forelsket i de nederste, med tavlelak, så man kan skrive søde beskeder eller tegne flotte tegninger på dem. Har i mon selv lavet nogle seje lysestager?

lørdag den 19. januar 2013

Home office









Der er sket noget stort herhjemme, vi har nemlig bestilt en trappe, så vi snart kan benytte vores hems. (og det har taget lang tid at komme dertil). Den bliver i galvaniseret stål, og jeg er allerede helt tosset med den, selvom jeg ikke har set den. Nok mest fordi vi endelig kan benytte vores hems, som skal fungere som tv-stue, og nu kan vi få en stor sofa, som man rigtig kan brede sig i. Men der er mere.... Vi laver nemlig et lille kontor under trappen, og har næsten overtalt kæresten til at dette kontor skal indeholde en imac. (herhjemme er det mig der er tekniknørden, og kæresten hopper desværre ikke på mine forslag, sådan lige med det samme). 

Men har fundet nogle lækre billeder med inspiration til et hjemme kontor. Tror det bliver noget ala Loop bordben fra Hay og en bordplade i noget gammelt råt træ. Men er også lidt forelsket i træpladen, der står opad væggen på det første billede, på den måde vil man kunne skjule ledninger mm. Og de er jo ikke særlig pæne. Der er mange muligheder, men må hellere afvente trappens ankomst, og se hvor meget plads der er tilbage. Men glæder mig helt vildt, elsker nye projekter :)

fredag den 18. januar 2013

Black triangles



Der trængte til at ske lidt nyt på det ene badeværelse, så derfor har jeg haft gang i saksen, og klippet lidt trekanter. Der er mange fordele ved at klippe dekoration i folie; kun fantasien sætter grænser og bliver man træt af det, kan det fjernes på få sekunder. Perfekt, hvis man ofte trænger til lidt fornyelse, men måske godt ved, at man på et tidspunkt bliver træt af det.

onsdag den 16. januar 2013

Pink roses





Smukke pink roser liver op i min stuen lige nu, og den hvide sne udenfor, får dem bare til at se endnu mere farvefulde og ikke mindst smukke ud.

tirsdag den 15. januar 2013

Funny napkins



Sjove servietter med krydseduller eller moustache fra Tiger til 10kr pr pakke. Så bliver det ikke for højtideligt ved bordet.

mandag den 14. januar 2013

Light bulb letters



Wow - jeg ønsker mig sådan et fint lysende bogstav, eller 2! De er så rå, og ville passe perfekt ind herhjemme. Og forestiller mig at de giver det fineste og hyggeligste lys og så kan de både stå og hænges op på væggen. Jeg er forelsket!

De kan købes lige her

søndag den 13. januar 2013

Golden touch



Mit hjem har fået et touch af guld med disse fine fyrfadsstager fra h&m home. Super fine og shiny og sat ned til 5kr for 2 stk. blev jeg bare ligesom nødt til at slå til.

fredag den 11. januar 2013

Sale - WANTED



Har fundet nogle lækre sager, der alle gerne måtte flytte ind hos mig. Kobberlampen ville være fin i soveværelset (gerne 3 stk), og det samme med fuglene. Brødristeren kunne der helt sikkert findes plads til på køkkenbordet, og uret på væggen i køkkenet. Endless lights kunne skabe hygge i stuen og Tom Dixen kunne oplyse gangen. Og det bedste af det hele, alt er på udsalg på trendbazaar.

torsdag den 10. januar 2013

Myre makeover



En af min absolut yndlings stole af dansk design er Myren af Arne Jacobsen, der rent faktisk var første barn af samarbejdet mellem Arne Jacobsen og Fritz Hansen, der siden gjordet det yderst godt, med masser af møbler, der  i dag er blevet design klassikere. Synes Myren er en lidt spøjs stol, med sin anderledes form, og de kun 3 ben, og samtidig lidt sart, på grund af det smalle rygstykke.

For nogle år siden købet vi 2 gamle originale Myren, med 3 ben. De var i ok stand, men var hjemmemalet med grov pensel, og trængt derfor til en kærlig hånd. Og nu er tiden endelig kommet. De er derfor blevet slebet helt ned, og grundet, og nu er kæresten igang med gul maling. Glæder mig til at se dem færdige, og ikke mindst at få dem tilbage i stuen i vild pang gul, i stedet for yndlingsfarven sort. 

Skulle der flytte flere Arne Jacobsen møbler ind hos os, må det for mit vedkommende meget gerne være en 7´er med hjul og armlæn eller en Svanen, mens kæresten er mere til Grand Prix og Gryden. Så det skal lige opnås enighed, inden flere lækre stole flytter ind. 

onsdag den 9. januar 2013

More kitchen news




Det er sket mere nyt i køkkenafdelingen. Vi har fået monteret en stænkplade i transparent plexiglas. Væggen har længe stået uden noget, da vi ikke er til de traditionelle stænkplader. Efter noget tid fik den dog en gang sort maling, hvorefter der blev snakket om en rå plade i galvaniseret stål, men det endte med denne løsning. Som jeg er blevet helt tosset glad for, den er pop, diskret og ikke mindst super praktisk, så ren herlighed. Hurra for min handyman, som kan se mulighederne i mine ideer og ikke mind besidder tålmodigheden, til at få dem udført.

tirsdag den 8. januar 2013

Stripes





 via


Striber, striber, striber.... Jeg elsker striber! Og når de er i sort og hvid, er det kun endnu bedre. Herhjemme er der so far striber på badeværelsesvæggen (se her), på noget af tøjet, på nogle opbevaringsæsker, og håber snart at kunne tilføje en lækker stribet plaid til sofaen.