torsdag den 28. februar 2013

Hej hems - jeg elsker dig!








Så kom den endelig i brug, den skønne hems. Og den er mindst lige så fantastisk som vi havde drømt om. Og nu har vi endelig fået plads til begge sofaerne, så vi rigtig kan slænge os, nu er der nemlig plads til os begge og lille Bob i midten. Der er nu pludselig masser af ledig gulvplads omkring spisebordet, det er næsten som om man har fået sig et nyt hus, ihvertfald er jeg blevet helt nyforelsket i det. 

Hemsen + sofa har allerede bestået første sofa søndag med bravour, og jeg har erfaret at solen står lige ind på sofaen om eftermiddagen, så her kan man snige sig til en lækker lille lur i de lune forårsstråler. 

Kæresten synes gulvet var alt for kedeligt og hvidt, så jeg har fremstillet et eksemplar af Banksys "shooting panda" i folie, som nu pryder det hvide gulv. 

Ren lykke og happiness!

onsdag den 27. februar 2013

Birthday wishes



1. Norman - mormor slål - 150kr
2. Kay Bojesen abe - 699kr 
3. Ferm living forklæde - 199kr
4. Design letters melamin ABC kopper - 69kr
5. Lækkert lammeskind
6. House doctor plakater i ramme - 499kr stk.
7. Kubus lysestage i hvid - 899kr

Jeg er så heldig snart at have fødselsdag. Ovenstående lækre ting, er dem der i år står højest på min ønskeseddel. Jeg forestiller mig, at den klassiske og nuttede abe kunne svinge sig i gelænderet på hemsen. Den lækre mormor skål kunne til sommer blive fyldt med lækre jordbær, synes den "skriger" sommerhygge i haven. De funky plakater ville gøre det så godt på den store hvide væg i køkkenet, især den mintfarvede, da der efterhånden huserer et farvetema, udelukkende bestående af mint, i køkkenet (det får i lige at se, en af dagene). Er sikker på de fine kopper ville gøre min kaffe endnu mere lækker. Forklædet, fordi det er super flot, og jeg er en lille grissebasse i et køkken. Skindet ville være så lækkert i den sorte eames gyngestol jeg planlægger at investerer i, i år. Og kubus lysestagen ville passe så lækkert ind på spisebordet, på sofabordet, på køkkenbordet.... ja faktisk over det hele.


tirsdag den 26. februar 2013

Dining table stilleben



En af de steder der aller hyppigst bliver udskiftet pynt/tingogsager/stilleben er helt sikkert på vores spisebord. En sjælden gang imellem står der ingenting fremme, men ellers er det et meget forskelligt og hurtigt skiftende udvalg af lysestager, blomster, bakker og diverse andet pynt. Som i ser det ovenfor så det ud før weekenden, men men men... det har allerede forvandlet sig igen. Besidder helt sikkert en stor trang til forandringer i min bolig, men så længe der ikke er større projekter end det, er det jo ligetil, og måske det også er årstiden, der giver én trang til forandring og fornyelse. Vi venter vel alle på forårets ankomst, jeg gør ihvertfald :)

mandag den 25. februar 2013

Hello beautiful


Jeg er så glad! Vores nye trappe er ankommet og er nu blevet installeret. Den er fantastisk og lige som jeg havde drømt om, og nu kan vi endelig bruge vores hems. På hemsen har vi stue, med sofa og tv, jeg billedspammer jer en af de kommende dage, så i kan se hvor fantastisk det hele er blevet, ihvertfald efter min mening :)

lørdag den 23. februar 2013

A DIY tin can gift





Har været i kreahjørnet, og fremstillet disse 2 fyrfadsstager. De er lavet af 2 dåser (fra flåede tomater) og dernæst har jeg med søm og hammer, lavet huller efter en papirsskabelon, klistret på med tape. Easy as that. Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan fremstille ud af diverse konserves dåser, se evt. mit tidligere indlæg med ideer her. Jeg skal i aften på visit hos min veninde Louise, og hun skal have disse, bare fordi hun er skøn.

fredag den 22. februar 2013

Pictures in the hall



Har i lang tid haft lyst til at der skulle noget op på væggen i gangen. Det er nu blevet til disse 3 rammer, alle med tryk, fra boligmagasinet, i. Men det sejeste er, at jeg selv har været i gang med vaterpas, tommestok, søm og hammer. (kæresten er på arbejde, og jeg var utålmodig). Og det ser faktisk ganske fint og lige ud :) Jeg er rigtig glad for resultatet og ikke mindst, ret stolt, af mine handyman evner. Det farveringe indslag i gangen er den solgule vitamin container fra Muuto, som er en indflyttergave fra nogle fantastiske mennesker. Den fungerer som opbevaring for nøgler og diverse andre ting, man kan få brug for, på vej ud af døren og så bliver man bare helt glad, af den flotte farve.

torsdag den 21. februar 2013

Apartment misundelse vol.5









via freshome

Wow, er helt forelsket i denne fantastisk lyse og enkle lejlighed. Den 90 kvm store lejlighed ligger i Polen, men har et meget skandinavisk touch. Er fascineret af lyset, de smukke og rolige materialer, den stramme minimalistiske stil og farverne, der er holdt i grå, hvid og brun. Smukt og funktionelt, med de mange skydelåger, der kan gemme ting og sager væk. Tor ikke selv jeg ville kunne levet så "stramt", og der kunne sagtens tilføjes en lysestage og en blomst eller 2, efter min mening.

onsdag den 20. februar 2013

Me on pinterest



Nu kan i følge mig på pinterest lige her, hvis i lyster. Et fantastisk sted der stopfylder én med skøn og dejlig inspiration. Har også lagt et link til min pinterest profil i højre side.

mandag den 18. februar 2013

Lopper - new in




Var et smut forbi et loppemarked i søndags, og kom hjem med disse lækre sager. Fin rådyr opsats og en display me box fra HAY, som er helt ny. Dejlige sager! Overvejer nu om dyret skal spraymales sort, eller om jeg skal være vild og male den mintgrøn (og frygter min far (jægerens) foragelse), og så tænker jeg over, på hvilken væg, display me boxen kommer til at tage sig bedst ud. Mulighederne er mange. Jeg tænker over det indtil weekenden, hvor det skal ske noget lækkert herhjemme. Den længe ventede trappe ankommer, og skal installeres. Kan ikke vente :)

Som i kan se på nederste billede, er jeg ikke den eneste der er glad for for de nye sager. Bob synes rådyropsatsen var svært lækker. Der blev snust, til den store guldmedalje, og Bob og rådyr er nu blevet de fineste venner.

lørdag den 16. februar 2013

Waiting for spring time



Prøver ihærdigt at få det til at minde en smule om forår, ved hjælp af blomster, krydderurter og grene herhjemme. Men synes godt nok det går for langsomt udenfor. Kan slet ikke vente til det hele springer ud, og vi går lysere og ikke mindst varmere tider i møde. Så ved man nemlig at sommeren er på vej :)

torsdag den 14. februar 2013

Leopard LOVE









Leopardmønster er rimelig cool, hvis du spørger mig. Det kan let blive tacky, men i rette dosis kan det være ganske cool. Er selv den heldige ejer af: 2 x leopard sko, 1 x leopard paraply, 1 x leopard tørklæde, 1x leopard skjorte. Alle rigtige dejlige ting, men jeg vil have mere! Tænker noget i retning af en pude, eller måske et sejt kaffekrus som ovenfor. Jeg må på leopard jagt.

onsdag den 13. februar 2013

Coral



Det er flyttet en ny farve ind hos mig. Det er lidt stort, jeg kan jo allerbedst lide sort og hvid (og mint og pink). Men nu er den her altså, koralen. Det startede med det lille Kaleido fad fra Hay, som flyttede ud i vindueskarmen på badeværelset, som smykkeopbevaring, og så fik det følgeskab af et fint bånd i samme farve, og så tulipanerne også. Og faktisk ganske tilfældigt, er den læbestift der står i vindueskarmen, også koralfarvet. Så nu er den her altså, den koral farve, kun i det små (men det føltes stort), men alligevel meget rart med noget farve, det kan give sådan en grå onsdag lidt pep. 

mandag den 11. februar 2013

Pink Poster love




Jeg er så heldig at have fødselsdag indenfor overskuelig fremtid. Og jeg ville ikke blive det mindste ked af det, hvis denne smukke plakat, blev pakket ind til mig. Synes den ville passe perfekt ind på den store hvide væg i køkkenet, evt. sammen med flere små rammer med, sort/hvide tryk i. Det drømmer jeg om, på sådan en trist og ikke mindst iskold mandag.

Plakaten med ramme er fra House Doctor og koster 499,00 kr og kan fx købes lige her.

søndag den 10. februar 2013

New in - Hay Baby Dot Quilt



Jeg er en rigtig frossenpind, men nu luner jeg mig under dette fine nye tæppe, når der bliver slumret på sofaen, og det er skønt. Tæppet har længe stået på ønskelisten, men jeg var alligevel lidt i tvivl omkring farven, da det egentlig godt kunne være tiltrængt med lidt pep på farverne i sofaen, men jeg valgte at kører safe, men den grønne/grå udgave, som jeg er blevet rigtig glad for. (og jeg er ikke den eneste, jeg kender en lille fransk bulldog, der også nyder at ligge derunder og snorke).

Tæppet kan købes her og koster 599,00 kr.

lørdag den 9. februar 2013

Spring - come soon

Længdes virkelig efter sommer, så jeg leger køkkenhave med krydderurter i køkkenet.

torsdag den 7. februar 2013

Light my fire



Mødte den anden dag disse fine House Doctor lysglas, med forskellige bogstaver på, og til 15kr stykket blev de altså ikke stående. De står ny på en af de nye Kaleido fade. Og efter endt afbrænding, er jeg sikker på de fungerer glimrende, med fyrfadslys i også.

tirsdag den 5. februar 2013

French Bulldog LOVE



Jeg er head over heels in love i min lille franske bulldog Bob, synes han er den sejeste hund i hele verden! Og da jeg møde denne fine skinnende sparegris, måtte den med hjem, for den er bare for så nuttet. Så nu kan Bob selv spare op til lækre kødben og andet godt. 

mandag den 4. februar 2013

Taa daaa - Myren



Hermed det endelige resultat af projekt Myren-makeover. Jeg er så tilfreds, med den fine og ikke mindst frisk nye farve myrene er blevet. De står bare og stråler i stuen, og jeg bliver helt glad indeni når jeg lurer på dem (og det gør jeg tit). Ha en skøn mandag :)