søndag den 30. november 2014

Adventskrans 2014


Så blev det 1. søndag i advent, og her er mit bud på en adventskrans. Meget simpel, men både med glimmer, sølv, bronze og lidt grønt. Og resten af julepynten er også kommet frem, jeg synes det er så hyggeligt, er ret vild med december og jul.

onsdag den 26. november 2014

Hej HAY





















En lille flok Hay puder er flyttet ind.
En lille flok HAY puder er flyttet ind, og jeg er gået all in på farverne. De er godkendt, de har både været med til middagslur og movie-night, og har klaret begge opgaver med bravour! Kvaliteten er i top og synes farverne er så flotte, selvom de er lidt vilde, i forhold til, hvad jeg ellers springer ud i.

Det er jul lige om lidt, er i mon klar? Jeg er total klar, med måde pynt, adventslys, grønt og lys udenfor. Så nu kan december bare komme an.

torsdag den 13. november 2014

Hemsen


Det er ved at være et stykke tid siden, at vi fik gelænder op på vores hems. Det er blevet så godt, og er alle pengene værd. Synes det ser rigtig let og luftigt ud og det har heldigvis heller ikke ændret på lyden i rummet, og man kan sagtens tale sammen selvom man er på hver sin etage. Eneste minus er, at man kan se alle fedtfingre, og jeg er bare mega dårlig til sådan noget pudse-halløj, og at det er i 3 meters højde, hjælper ligesom ikke på situationen.. Men det er vist et luksusproblem :) flere billeder på tæt hold følger, når jeg har været igang med stige og pudseklud :)

onsdag den 29. oktober 2014

Snapshots


Ting jeg bliver glad af at kigge på lige nu. Abe og moneyfant er gaver baby O fik til sin navnefest. Glas kuppelen var et godt loppekøb. Hoptimisten er en gave fra arbejde og lyser flot op, med dens skønne farve. Jeg har ryddet op i alle papirerne på køleskabet, så der kun er bogstavmagneterne tilbage. Ferm living lampen kom endelig i butikkerne igen, og vi er blevet så glade for den. Beton krukkerne bliver jeg ikke sådan lige træt af, og både aloe vera og eucalyptus lever i bedste velgående.

søndag den 26. oktober 2014

Søndags loppefund




Dagens bedst loppefund er helt sikkert disse to blå metal bogstaver. De er 65cm høje og måtte slippe latterlige 70kr for dem. De skal helt sikkert op og hænge over mandens lp´er og pladespilleren. Baby O synes også de var ret fine, og sneg sig ind foran linsen, så han fik lov at komme med på billede, med flot morgenhår. Synes virkelig jeg har gjort mig nogle yderst gode loppefund på det sidste, der er jo altid noget man mangler, ikke? Men det er jo også med at få tanket op, mange af de gode markeder er jo lukkede om vinteren.

søndag den 19. oktober 2014

Min IKEA svaghed


Udover "zip"-poser er der en ting, der næsten altid ryger med hjem, efter en IKEA tur, nemlig en blomst. Ret ret vild med priserne, og så har de tit nogle sjove og anderledes blomster. Og ja, herhjemme lever blomsterne ikke altid så længe, så der skal af og til investeres i nogle nye. Og for noget tid tiden faldt jeg for denne "spindelsvævsagtige" plante, den er jo spot on, her hvor Halloween nærmer sig.

fredag den 17. oktober 2014

Kobber


Den smuksak er flyttet ind, den er en lækker gave fra mit arbejde. Og faktisk tror jeg hoptimisten er den først kobber ting i vores hjem (udover en udebruser). Lidt sjovt, for jeg er egentlig ret meget til det der kobber, men det kunne måske tænkes, at den har banet vejen for flere fremtidige kobberkøb.

tirsdag den 14. oktober 2014

Babys nye værelse i snapshots





Vi har været igang med en lille ombygning på vores 1. sal, så baby kunne få sig et større værelse, jeg et krea/sy/roderum og et walk in/opbevaringsrum til os alle. Vi er næsen i mål, og det er blevet så godt, meget bedre end forventet, og vi er meget undrende overfor, at vi ikke har fået banket de vægge op for længe siden. Der mangler lige et par småting og lidt indretning, men her får i et par snapshots af den lille fyrs værelse. Øverst, et 3-dobbelt locker skab, der har fået sig en makeover, i form af en masse batman stickers, klippet ud i folie. Skabet skal bruges til opbevaring af tøj og legetøj, og min handyman skal derfor have lavet hylder i det. Bamse og robot holder udkig i vindueskarmen og er begge gaver fra skønne venner. Det fine propelfly hænger over puslebordet og er ret spændende, hvis man er en basse på 10 mdr. Den mintgrønne frisørstol er mit bedste køb til dato, fik den for en slik af vores gamle naboer da de flyttede, og jeg er så vild med den, især den flotte farve. Den har fået selskab af lammeskind, mummi og "BOB-puder". Nederst, de sødeste hæklede dyr, der sidder på kante af Juno sengen. De er en gave fra min dejlige veninde, og de er ret gode at kaste med, når man er en lille bandit der ikke gider sove. Flere billeder følger, når vi forhåbentligt snart er helt i mål.

søndag den 12. oktober 2014

Dagens loppefund




Formiddagen bød på en lille loppemarkedstur. Og dagens fund er uden tvivl denne fine store glas kuppel med træbund til sølle 80kr. Pt. holder den Hr. aben til fange, men tænker at den vil gøre det godt med kogler, mos og noget der glimter, når det snart er jul. 


mandag den 29. september 2014

Loppefund



Jeg var i weekenden et smut forbi et loppemarked, og gik ikke tomhændet hjem. Disse 2 smukke skærebræt kom blandt andet med hjem. Den ene er i marmor og den anden i skifer og prisen på 20kr....! i alt, kan man ikke klage over. Der må snart tapas på menuen, så de kan stå deres prøve på spisebordet, indtil da, pynter de på køkkenbordet.

torsdag den 18. september 2014

mandag den 15. september 2014

Betonkrukker




Er ret tosset med disse rå betonkrukker. Startede med at købe en, til at plante det nyindkøbte eukalyptustræ i. Men efter lidt tid synes jeg det kunne være fint, hvis den fik en makker, og da min aloe vera plante vokser ret godt, og derfor trængte til en større potte, var der jo en fin undskyldning. Potterne er fra Bilka og fåes i forskellige størrelser, denne størrelse koster omkring 100kr. Jeg er egentlig ikke ret go til det der med blomster, som i at få dem til at overleve, men har faktisk formået at holde aloe veraen i live i 2,5 år. Den blev som lille skud hjembragt fra en fantastisk ferie på filippinerne, og jeg er ret stolt over at have holdt den i live så længe.

tirsdag den 9. september 2014

Nye striber og prikker






Symaskinen har haft ret travlt på det sidste, der er blevet produceret puder i massevis. 5 styks til babys legetæppe, så vi kan ligge og hygge blødt og dejligt, mens vi leger, læser, hører musik eller ser ipad. De er blevet ret populære, baby synes det er sjovt at tumle rundt i dem, den frække hund Bob sniger sig ofte til en lur oveni alle puderne, når der er ro fra baby, og ja, jeg har også fået mig en lille blunder midt i alle puderne :) Tæppet er også rimelig nyt, det er fra IKEA til den nette sum af 179kr! Ret vildt, størrelsen taget i betragtning, men det fungerer perfekt; det har den rette størrelse, er dejligt blødt, og det er let at holde rent, ikke sådan et tæppe der suger nuller til sig. Og jeg er ret glad for både farver og mønstrer, sort, hvid, striber, og prikker går man aldrig helt galt i byen med. Og når først baby har fundet alt legetøjet frem, er der godt gang i farveskalaen, så det er fint at resten er lidt afdæmpet.

mandag den 1. september 2014

I dag...


I dag beundrer jeg denne lille quiltede pude med næsehorn. Den blev fremstillet i weekenden til babys kommende nye værelse. Min handymand skal nemlig snart igang med at fikse nogle flere vægge på vores 1.sal, så vores store opholds/roderum bliver til et stort værelse til baby og et pulterkammer/opbevaringsrum. Babys nuværende værelse bliver til mit krearum. Det blir så godt, glæder mig til at kunne indrette og få meget mere ud af vores 1. Sal.


Og så overvejer jeg om disse fine string hylder skal flytte ind på det nye værelse. Farven er jo helt rigtig, efter min mening :)


Vi har købt nye glad for nogle måneder siden. Smukke whiskyglas, der gør hverdagen lidt mere funky, fra IKEA. De gør det godt med flot grøn hjemmelavet juice i, ligesom de er lige I øjet til en lækker mojito. Meget pæne efter min mening.


Ikke bare i dag, men hver dag nyder jeg denne smuksak. Det må være mit absolutte yndlingsmøbel, selvom det er nogle år gammelt efterhånden, ved jeg bare at jeg aldrig vil kunne skille mig af med det. Og at jeg så oven i købet fik det for en slik, gør ikke historien dårligere. Det er perfekt i vores gang, hvor det huser alle vores sko, det passer super med 2 par sko i hvert rum. Kan man være forelsket i et møbel, så har skabet her helt sikkert vundet min kærlighed Big time.

søndag den 24. august 2014

Nye stole... Endelig!



Så skete det! Selvom tvivlen var ret stærk hos mig, og vores gæster begyndt at joke om, om de selv skulle medbringe en stol, når de kom på besøg, så nåede vi alligevel til enighed om et stolindkøb.
Det blev til 4 sorte Myren af Arne Jacobsen med 4 ben (de 3-benede har vist sig lidt upraktiske i forhold til børn og ikke mindst fulde mennesker). Og de er ret så lækre, hvis jeg selv skal sige det (dog minus den store rids jeg allerede har lavet i den ene), nu ska vi bare have købt nogle læderhynder til dem, så de bliver extra bløde at sidde på og ikke erhverver sig flere skader. Og det er ikke de eneste nye stole der er kommet til, baby O, har også fået sin helt egen stokke stol ved spisebordet. Vi købte den, og havde en ret fast plan om at den skulle lakeres i en lækker farve, men vi nåede aldrig at finde den helt rigtige farve, inden baby pludselig skulle sidde med til bords. Og nu står den her så, og den grå farve vokser på mig, og synes faktisk efterhånden måske slet ikke at den skal ændres nu.. 

fredag den 1. august 2014

Loppefund - gammel trækasse




Fandt for ikke så længe siden denne super fede trækasse, med jern beslag på kanterne, på loppemarked. Og den var kun til salg med indhold, så jeg er nu den lykkelige ejer af diverse gammelt rustent værktøj. Og efter en grundig rengøring er den nu flyttet ind i stuen og er blevet opbevaring for alt baby O's Bobles legetøj. Nu ska jeg bare lige have besluttet mig for om der skal hjul på eller ej. Ihvertfald er jeg rigtig glad for den, synes den er tilpas rå og sjov.






tirsdag den 15. juli 2014

Flowers flowers flowers




Elsker de smukke farverige blomster sommeren bringer. Min have er ret plain, uden mange blomster, men er så heldig at jeg kender nogle dejlige mennesker der vil dele ud af deres :) og så er der flyttet et fint lille eukalyptustræ ind, der ser ret flot ud og dufter himmelsk. 

søndag den 6. juli 2014

Babygynge i stuen



Der er flyttet en fin trægynge ind herhjemme, lige midt i stuen. Jeg har kigget på en del babygynger, men der er altså ikke mange muligheder, når den skal være pæn nok til at hænge i stuen. Men var heldig at finde denne udgåede trægynge fra IKEA brugt, til en lækker pris, og samtidig rigtig fin og neutral, så det ikke gør ondt i øjnene at have den til at hænge fremme. Og den bliver gjort ekstra bekvem og blød med det lækre tykke uld tæppe, som min mor har hjemmestrikket til baby O. Og det er simpelthen det bedste køb længe, den lille bandit hviner af fryd og glæde, når han får en svingtur, så alle er glade.

torsdag den 3. juli 2014

DIY puslepude



Vi har på babys værelse en puslepudemed fint stjernebetræk fra smallstuff, men vores lille bandit er svært glad for at tisse på det, så nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at hive symaskinen frem, og sy et ekstra betræk. Stoffet blev igen med det fine "mega strik" print fra stof og stil, som jeg tidligere har syet babysengetøj af, mintgrønt stof på bunden og mintgrøn pipingkant. Så fint, og passer så lækkert ind på den lille øgles værelse.

onsdag den 18. juni 2014

Blue love



Denne sprøde skål er netop flyttet ind, og i dagens anledning fyld med lækre søde kirsebær til nogle dejlige damer, der i aften kigger forbi. Jeg er ret så tosset med blue elements serien fra Royal Copenhagen, jeg er normalt ikke til noget der har bare en lille antydning af noget romantisk, men er bare så forelsket i den simple synde streg, de små krummelurer og de riflede kanter. Min kæreste deler desværre ikke min begejstring, og vores nyindkøbte tallerkner er derfor den helt enkle hvid riflet også fra Royal Copenhagen, til min store ærgelse. Men denne fine skål, kunne jeg altså ikke lade stå. Og tænker at den vil gøre det godt på bordet sammen med skåle og kande fra Normann Copenhagens mormor serie, der har samme fine blå farve. 

søndag den 15. juni 2014

Picture Wall


Min handymand har været sat på arbejde, med at sætte billedhylder op i stuen ved trappen op til hemsen. Hvide hylder, med sorte rammer og sort/hvide fotos/plakater/tryk. Er rigtig glad for resultatet, så kan jeg gå og lurer på min lækre lille familie (baby O, Bob og kæreste) selvom de ikke er hjemme. Og da rammerne ikke er sat fast på væggen, er det jo top let at flytte rundt og forny, ligeså ofte man har lyst. Eneste minus er at der ikke er plads til flere rammer med billeder, ellers er vi super tilfredse med den "nye" endevæg i stuen.