fredag den 14. marts 2014

Navngivnings forberedelser...






Jeg har været i det kreative hjørne, for at forberede lækker bordpynt til lille babys snarlige navngivningsfest. Vi har valgt at holde arrangementet på et museum, der styrer alt mht mad og drikke, så det eneste vi selv skal stå for er bordpynt og kage til kaffen, så her kan jeg jo slet ikke lade være med at gå ALL IN. Så der er blevet klippet små stjerner, og elefanter i massevis i fine blå farver. De tyrkis papirbolde fåes pt i mange størrelser og farver til lækre og overkommelige priser i Søstrene Grene, og jeg har købt dem i 3 forskellige størrelser. Flaskerne, som skal agerer vaser, har betydet at der er blevet drukket både abrikos- og citronvand herhjemme i den sidste tid :) Jeg tænker at der skal en enkelt hvid blomst i hver, måske blandet med nogle grønne strå eller ligende. Lys på bordet, bliver fyrfadslys i birkestager. Og kageplanlægningen er jo et helt kapitel for sig selv, men det bliver helt sikkert også med blåt tema, og der bliver masser af det, vi er nemlig begge ret så glade for kage og søde sager. Der skal nok komme billeder af pynt i action på lille babys store dag.

onsdag den 12. marts 2014

Yellow



Gul er bare en mega lækker, frisk og forårsagtig farve. Ved ikke hvad de skøre gule blomster hedder, men de er fine og finurlige og passer så fint ind i Lyngby vasen ved siden af den gule myren stol. 

søndag den 9. marts 2014

Den lækre hval vol. 2







Lille baby fik jo denne lækre Ferm living hval af nogle dejlige damer, da han kom til verden, men vi har ikke fået hængt den op over puslebordet før nu, da der lige skulle udtænkes et kreativt ophæng. Vores puslebord i stueetagen er væghængt, og derfor kunne hvalen ikke bare hænge ned fra loftet, som normalt, da det ville blive lidt bøvlet, når bordet skulle slåes ned. Men så kom min handyman på banen, og lavede dette top lækre, og ikke mindst svingbare ophæng i vandrør. Så nu drejer man simpelthen bare hvalen ind over puslebordet når baby ligger der, og derefter drejer man hvalen væk igen, så den hænger langs væggen, istedet for ude i rummet. Og win-win er, at vi jo er ret stor tilhænger af rå og industrielle materialer herhjemme, så de rå vandrør passer jo perfekt ind. Og baby elsker allerede hans nye ven Hr. Hval.