onsdag den 18. juni 2014

Blue love



Denne sprøde skål er netop flyttet ind, og i dagens anledning fyld med lækre søde kirsebær til nogle dejlige damer, der i aften kigger forbi. Jeg er ret så tosset med blue elements serien fra Royal Copenhagen, jeg er normalt ikke til noget der har bare en lille antydning af noget romantisk, men er bare så forelsket i den simple synde streg, de små krummelurer og de riflede kanter. Min kæreste deler desværre ikke min begejstring, og vores nyindkøbte tallerkner er derfor den helt enkle hvid riflet også fra Royal Copenhagen, til min store ærgelse. Men denne fine skål, kunne jeg altså ikke lade stå. Og tænker at den vil gøre det godt på bordet sammen med skåle og kande fra Normann Copenhagens mormor serie, der har samme fine blå farve. 

søndag den 15. juni 2014

Picture Wall


Min handymand har været sat på arbejde, med at sætte billedhylder op i stuen ved trappen op til hemsen. Hvide hylder, med sorte rammer og sort/hvide fotos/plakater/tryk. Er rigtig glad for resultatet, så kan jeg gå og lurer på min lækre lille familie (baby O, Bob og kæreste) selvom de ikke er hjemme. Og da rammerne ikke er sat fast på væggen, er det jo top let at flytte rundt og forny, ligeså ofte man har lyst. Eneste minus er at der ikke er plads til flere rammer med billeder, ellers er vi super tilfredse med den "nye" endevæg i stuen.

fredag den 13. juni 2014

Den store spisebords forvandling



Jeg har vist slet ikke fået vist det "nye" spisebord. Her er det så, enkelt, hvidt og lækkert, er meget positivt stemt over resultatet. Synes det gamle virkede så tungt pga, den sorte farve og de robuste bordben, og sammenholdt med det farveorgie baby har bragt med ind i hjemmet, måtte der simpelthen ske ting og sager. Derfor blev bordbenene udskiftet med hvide loop ben fra Hay, og bordpladen blev slebet og malet nogle (mange) gange. Og selvom det krævede lidt arbejde, er det det hele værd, synes det har gjordt så meget for hele rummet. (Nu mangler vi bare at udvide stolparken, vi kører pt stadig med kun 2 spisebordstole, men er sikker på vi når til enighed om nogle rigtig lækre stole, lige om lidt).



søndag den 8. juni 2014

Kæmpe kurven...



For lang tid siden købte jeg denne kæmpe store metal kurv fra bloomingville (66cm høj). Jeg blev ganske forelsket i den, men havde ikke lige nogen ide om, hvad den skulle bruges til, udover at den kunne være super cool til brænde, en mindre detalje er bare, at vi ikke har nogen brændeovn. Men nu har jeg fundet det perfekte formål til den; den står lige indenfor terrassedøren og når vi om aftenen går ind fra haven, tager vi tæpper og puder med og de ligger så fint i kurven natten over. Men måske den engang i fremtiden kan agerer brændekurv, hvilket den virkelig kunne være lækker til, hvis vi er så heldige at blive brændeovnsejere. Man ved jo aldrig...

torsdag den 5. juni 2014

Lækker ny opbevaring




Efter baby O kom til verden, for præcis 6 måneder siden, er der fulgt en hel del udstyr og ikke mindst oceaner af legetøj med. Og for at gøre opbevaringen af legetøj og andre sager, der bliver brugt på daglig basis, tålelig, har vi investeret i 3 vasketøjsposer fra House Doctor, hvor det hele kan smides i, og stuen ser fin og ryddelig ud på få sekunder. Lækkert. Og oven i købet, synes jeg det er en ganske smukt og enkelt print der er på poserne.