tirsdag den 15. juli 2014

Flowers flowers flowers




Elsker de smukke farverige blomster sommeren bringer. Min have er ret plain, uden mange blomster, men er så heldig at jeg kender nogle dejlige mennesker der vil dele ud af deres :) og så er der flyttet et fint lille eukalyptustræ ind, der ser ret flot ud og dufter himmelsk. 

søndag den 6. juli 2014

Babygynge i stuen



Der er flyttet en fin trægynge ind herhjemme, lige midt i stuen. Jeg har kigget på en del babygynger, men der er altså ikke mange muligheder, når den skal være pæn nok til at hænge i stuen. Men var heldig at finde denne udgåede trægynge fra IKEA brugt, til en lækker pris, og samtidig rigtig fin og neutral, så det ikke gør ondt i øjnene at have den til at hænge fremme. Og den bliver gjort ekstra bekvem og blød med det lækre tykke uld tæppe, som min mor har hjemmestrikket til baby O. Og det er simpelthen det bedste køb længe, den lille bandit hviner af fryd og glæde, når han får en svingtur, så alle er glade.

torsdag den 3. juli 2014

DIY puslepude



Vi har på babys værelse en puslepudemed fint stjernebetræk fra smallstuff, men vores lille bandit er svært glad for at tisse på det, så nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at hive symaskinen frem, og sy et ekstra betræk. Stoffet blev igen med det fine "mega strik" print fra stof og stil, som jeg tidligere har syet babysengetøj af, mintgrønt stof på bunden og mintgrøn pipingkant. Så fint, og passer så lækkert ind på den lille øgles værelse.