mandag den 29. september 2014

Loppefund



Jeg var i weekenden et smut forbi et loppemarked, og gik ikke tomhændet hjem. Disse 2 smukke skærebræt kom blandt andet med hjem. Den ene er i marmor og den anden i skifer og prisen på 20kr....! i alt, kan man ikke klage over. Der må snart tapas på menuen, så de kan stå deres prøve på spisebordet, indtil da, pynter de på køkkenbordet.

torsdag den 18. september 2014

mandag den 15. september 2014

Betonkrukker




Er ret tosset med disse rå betonkrukker. Startede med at købe en, til at plante det nyindkøbte eukalyptustræ i. Men efter lidt tid synes jeg det kunne være fint, hvis den fik en makker, og da min aloe vera plante vokser ret godt, og derfor trængte til en større potte, var der jo en fin undskyldning. Potterne er fra Bilka og fåes i forskellige størrelser, denne størrelse koster omkring 100kr. Jeg er egentlig ikke ret go til det der med blomster, som i at få dem til at overleve, men har faktisk formået at holde aloe veraen i live i 2,5 år. Den blev som lille skud hjembragt fra en fantastisk ferie på filippinerne, og jeg er ret stolt over at have holdt den i live så længe.

tirsdag den 9. september 2014

Nye striber og prikker






Symaskinen har haft ret travlt på det sidste, der er blevet produceret puder i massevis. 5 styks til babys legetæppe, så vi kan ligge og hygge blødt og dejligt, mens vi leger, læser, hører musik eller ser ipad. De er blevet ret populære, baby synes det er sjovt at tumle rundt i dem, den frække hund Bob sniger sig ofte til en lur oveni alle puderne, når der er ro fra baby, og ja, jeg har også fået mig en lille blunder midt i alle puderne :) Tæppet er også rimelig nyt, det er fra IKEA til den nette sum af 179kr! Ret vildt, størrelsen taget i betragtning, men det fungerer perfekt; det har den rette størrelse, er dejligt blødt, og det er let at holde rent, ikke sådan et tæppe der suger nuller til sig. Og jeg er ret glad for både farver og mønstrer, sort, hvid, striber, og prikker går man aldrig helt galt i byen med. Og når først baby har fundet alt legetøjet frem, er der godt gang i farveskalaen, så det er fint at resten er lidt afdæmpet.

mandag den 1. september 2014

I dag...


I dag beundrer jeg denne lille quiltede pude med næsehorn. Den blev fremstillet i weekenden til babys kommende nye værelse. Min handymand skal nemlig snart igang med at fikse nogle flere vægge på vores 1.sal, så vores store opholds/roderum bliver til et stort værelse til baby og et pulterkammer/opbevaringsrum. Babys nuværende værelse bliver til mit krearum. Det blir så godt, glæder mig til at kunne indrette og få meget mere ud af vores 1. Sal.


Og så overvejer jeg om disse fine string hylder skal flytte ind på det nye værelse. Farven er jo helt rigtig, efter min mening :)


Vi har købt nye glad for nogle måneder siden. Smukke whiskyglas, der gør hverdagen lidt mere funky, fra IKEA. De gør det godt med flot grøn hjemmelavet juice i, ligesom de er lige I øjet til en lækker mojito. Meget pæne efter min mening.


Ikke bare i dag, men hver dag nyder jeg denne smuksak. Det må være mit absolutte yndlingsmøbel, selvom det er nogle år gammelt efterhånden, ved jeg bare at jeg aldrig vil kunne skille mig af med det. Og at jeg så oven i købet fik det for en slik, gør ikke historien dårligere. Det er perfekt i vores gang, hvor det huser alle vores sko, det passer super med 2 par sko i hvert rum. Kan man være forelsket i et møbel, så har skabet her helt sikkert vundet min kærlighed Big time.